Eurobib Direct » Salgs- og leveringsbetingelser



Vi gør venligst opmærksom på, at Lammhults Biblioteksdesign ikke sælger til privatpersoner.

Salgs- og leveringsbetingelser

Lammhults Biblioteksdesign A/S forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at ændre betingelser i kataloget, varernes tilgængelighed, udførelse, specifikation og pris. Lammhults Biblioteksdesign tager også forbehold for trykfejl. Ved eventuelle kampagner, hvor betingelser er nævnt, gælder disse for det pågældende køb.
Lammhults Biblioteksdesign kan desværre ikke ekspedere ordrer under 150,- kr. ekskl. moms og fragt.

SALGSBETINGELSER

De angivne priser er alle ekskl. moms.

LEVERINGSBETINGELSER

Order over kr. 1.000 leveres fragtfrit inkl. transportforsikring. En vare, som er midlertidig udsolgt fra lageret, bliver leveringsovervåget og leveres så snart den er på lager igen. Forsendelser til Grønland og Færøerne tillægges fragt og sendes ex works.

BETALINGSBETINGELSER

Betalingsfristen er 15 dage netto fra fakturadatoen, hvis ikke der er truffet aftale om andet. Efter forfaldsdatoen debiterer Lammhults Biblioteksdesign morarenter med 1,5% pr. påbegyndt måned. Bemærk, at en solgt vare er Lammhults Biblioteksdesign's ejendom, indtil den er betalt.

GARANTI

Vi giver et års garanti for materiale- og fabrikationsfejl. Fakturaen gælder som garantibevis. Hvis man ønsker at gøre garantien gældende, skal fakturanummeret oplyses.

TRANSPORTSKADER

Vær grundig, når du modtager varerne. Undersøg således altid, om emballagen er hel og uåbnet, og om antallet af kolli stemmer overens med det, der står på fragtbrevet, inden du kvitterer for varen. Du skal notere alle uoverensstemmelser på fragtbrevet ved modtagelsen og derefter anmelde det til speditør. Skader, som opdages efter leveringen, skal anmeldes med det samme, dog senest 7 hverdage efter leveringen. Ved senere anmeldelse tager speditør ikke imod din skadeanmeldelse, og du skal selv dække udgifterne. Derfor skal du aldrig sende transportskadet gods tilbage til Lammhults Biblioteksdesign. Behold det i stedet med henblik på fragtfirmaets eventuelle inspektion.

REKLAMATIONER

Reklamationer (ikke transportskader – se ovenfor) skal ske til vores kundeservice senest 7 hverdage efter, at du har fået dine varer. Ved reklamationer til vores kundeservice afgøres det også, hvorvidt den reklamerede vare skal returneres. Varer, som er blevet skadet ved returfragt, kan ikke krediteres.
Skriv tydelig afsender og kundenr./ordrenr. på returforsendelser. Hvis du ønsker en ny vare i stedet for den reklamerede vare, skal du lave en ny bestilling. En returneret vare krediteres først, når den er kommet retur, hvis der ikke er truffet aftale om andet.

FEJLLEVERING

Hvis Lammhults Biblioteksdesign har leveret en forkert vare, eller du er kommet til at bestille en forkert vare, skal du først kontakte vores kundeservice og oplyse om, hvad du sender tilbage. Når du ringer til vores kundeservice, vil vi tage stilling til, om vi kan bytte varen eller om du skal krediteres, når varen er kommet retur. I forbindelse med returforsendelser gælder følgende:

  • Hvis Lammhults Biblioteksdesign har leveret en forkert vare, betaler vi returforsendelsen.
  • Hvis du har bestilt en forkert vare og ønsker at returnere den, betaler du for fragten + 20% af ordrebeløbet i administrationsgebyr.
  • Sørg for at pakke varer, der skal returneres, grundigt ind (se transportskader).
  • Skriv tydelig afsender og kundenr./ordrenr. på returforsendelser.

BESTILLINGER

Du kan e-maile din bestilling til bci@bci.dk eller faxe til 76 78 26 22. Du kan også afgive din bestilling til vores kundeservice på tlf. 76 78 26 11.

KUNDESERVICE

Vores kundeservice kan kontaktes mandag-torsdag fra 08.00-16.00 og fredag fra 08.00-15.30 på tlf: 76 78 26 11. Her kan du også stille spørgsmål til din bestilling, om eventuel reklamation og varernes funktion og udførelse.